LOKATIONER 2017-03-23T12:35:00+00:00

Basen

Vores aktivitetsbase ligger samme sted som vores søsterfirma Silkeborg Kajak og Cykel Udlejning (SKCU) ved indelukket med Kajakklubben som nabo og direkte ud til Gudenåen og Silkeborgskovene.

I sommerhalvåret er der opsat et camptelt med borde og bænke til forplejning og hygge og en stor del af vores aktiviteter har start og mål her.

Åbningstider:
Maj 09-16
Juni – august 9-18
September 9-16
Fra 1. oktober til 1. maj åbent efter aftale.

Adresse:

Summits Outdoor Moments / SKCU Åhave Alle 7
8600 Silkeborg-DK

www.skcu.dk

KONTAKT SUMMITS

Jagtstuen

Det er mere end 130 år siden, at de første rødgraner blev plantet på heden i det, der blev starten på Store Hjøllund Plantage. I dag er plantagen en del af Danmarks største skovkoncentration og indeholder store skovarealer og smukke hedearealer, vores High Team bane og ikke mindst en hyggelig jagtstue.

Jagtstuen er traditionen tro med hvidkalkede vægge, masser af jagttrofæer fra skoven og ræve- og grævlingeskind på gulvet.

Der er plads til ca. 30 personer rundt om langbordene til spisning og ca. 25
personer til undervisning, kombineret med aktiviteter på vores High Team bane.

På 1. sal/hemsen er der 8 senge, som vi bruger på teambuilding kurser til mindre ledergrupper eller mindre teams. Der er bad og toilet i hytten.

Til en ægte Jagtstue hører sig også et ægte svensk trækar med indbygget ovn.”Hot tub’en” er opstillet foran jagtstuen på en lille afskærmet terasse.

Der er plads til 8-10 personer i det 2.000 l. store kar, som opvarmes til ca. 39 gr. ved hjælp af en indbygget ovn, som i bedste stil fyres op med brænde, præcis som i en brændeovn.

Pris

Leje af hytten pr. dag (08.00 – 22.00) 2.500,00
Leje af hottop (inkl. opvarmning) 1.500,00
Rengøring (ingen oprydning) 750,00

Alle priser er eksl. moms.
Vand, varme og el er inkluderet i prisen.

Adresse:

Jagtstuen
Faurholtvej 10
7262 Hampen, St. Hjøllund

KONTAKT SUMMITS

ARENA MIDT

Arena Midt er vores indoor base og er beliggende i Kjellerup, 15 km nord for Silkeborg. Her har vi mødelokaler og faste teamtræningsbane, der fungere hele året rundt.
Den nye Arena Midt åbnede i foråret 2010. Den er arkitektonisk flot med faciliteter og teknik til at rumme en variation af events fra sportsstævner, kongresser og kurser til koncerter.

Mødefaciliteter

I Arena Midt råder vi over mødelokaler og foredragssal. Vi kan klare alt fra 5 personer og helt op til 1500 personer til events.

Vi råder samtidig over det mest moderne AV udstyr, og lokalerne er lyse og funktionelt indrettet til både undervisning, foredrag og møder.

Ikke nok med at rammerne er i orden, forplejning leveres i samarbejde med husets køkken, som kan lave alt fra 3 håndmadder til 5 retters økologisk gourmet menu.

Aktiviteter

I Arena Midt kan vi tilbyde et væld af aktiviteter indoor eller outdoor, det er helt op til dig og din virksomhed.

I aktivitetshallen kan vi tilbyde en bred vifte af teamtræningsaktiviteter fra bårerappelling, rappelling og klatring, i op til 15 meters højde. I den store arena på 2.150 m2, som kan deles op i to idrætshaller, kan vi lave et hav at de bedste teambuildingsaktiviteter indoor. Og afholde virksomhedens team olympiade med finaler eller indrette den til en teaterkulisse eller koncertsal.

I den omkringliggende natur kan vi arrangere alt fra et Offroad Challenge i Land Rovers til et Adventure Race i skovene. Selvfølgelig med efterfølgende bad og omklædning inden en middag serveres.

Adresse:

Arena Midt
Hasselvej 20
8620 Kjellerup DK

KONTAKT SUMMITS