Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/summits.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2734
REFERENCER | SUMMITS.DK
REFERENCER2017-02-13T21:48:48+01:00

SUMMITS REFERENCER

Skandinavisk Motor Co A/S

I Skandinavisk Motor Co.s afdeling for Volkswagen Erhvervsbiler, bruger vi megen energi på at få personalet hos vore forhandlere til at arbejde sammen på kryds og tværs – udelukkende til glæde for vores fælles kunder.

Som præmie for de bedste resultater, har vi de sidste par år benyttet en Off Road Challenge dag arrangeret af SUMMIT.

Den ånd og den gennemførelse SUMMIT har præsenteret os for, har været 100% i linie med vor tankegang, og derfor har vi benyttet os af SUMMIT ved flere lejligheder.

Det skal da også lige for fuldstændighedens skyld nævnes, at det ikke kun er os som arrangør der har været begejstrede for det set up vi har oplevet, men ikke mindst vort forhandlerpersonale har vist stor begejstring, og har fået underbygget hele team tankegangen yderligere.

Bent Rosendal

Direktør Erhvervsbiler Skandinavisk Motor Co A/S

Århus Universitet, Institut for Statskundskab

Hej Summit. Det kan ikke siges tilpas mange gange: I og jeres crew var virkelig fremragende i lørdags!
Tutorernes tilbagemeldinger har uden undtagelser været meget positive, og de var meget imponerede af den kombination af seriøsitet/sikkerhed og sjov/imødekommenhed, som I alle udstrålede. Tutorerne har alle haft det sjovt og nydt en supergod dag i skoven.

Tager man de faglige briller på, så var det fra mit og Asgers synspunkt meget tilfredsstillende, at Tutorerne – udover at have det sjovt – også lærte at fungere i teams. Der var eksempelvis en fremragende “lyd”, i form af gode råd, opmuntringer, og ordrer fra kaptajner, og det er netop hele essensen af, hvad vi ønskede.
De forskellige poster var alsidige og fulde af action, maden var god, evalueringssessionerne fungerede godt og endnu engang skal det nævnes, at de postansvarlige gjorde et rigtigt godt stykke arbejde i forhold til at skabe et trygt og hyggeligt miljø.

Det har virkelig været en fornøjelse, at samarbejde med jer hele vejen igennem: Først gennem diverse tilbud over mail, dernæst med en længere samtale over telefon med os alle 4 og senere da vi alle mødtes ude i plantagen 5. Juli. I har levet op til alt hvad vi aftalte. Én ting er dog hvad man konkret kan aftale og skrive ned på papir og i kontrakter; noget helt andet og mere diffust er begrebet mavefornemmelse. Men netop mavefornemmelsen har hos både Asger og jeg været helt perfekt i hele forløbet med jer.

Vi håber, at vi får mulighed for at samarbejde med jer en anden gang. I forhold til SUMMIT.NU og Statskundskab, kan jeg nævne at vores sandsynlige afløsere alle har været på weekendens hyttetur. Der er meget positiv stemning omkring jer, og vi anser muligheden for at samarbejde med næste års RUSsekretærer som meget god.

Mange hilsner
Henrik og Asger

Jyske Finans A/S

Jyske Finans række af Stjernetræf er gennemført og efterdønningerne har lagt sig.
Det har været et kanon engagement med stor succes, vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger og hørt megen begejstringen fra deltagerne – synd og skam for de der ikke fik meldt sig til.
Succes skyldes ikke mindst vores underleverandør SUMMIT – et team af engagerede mennesker der, formåede at få deltagerne motiveret og engageret til at gennemføre en unik adventure event.
Deltagerne gik op i konkurrencerne og der gik, som det var hensigten, sport i at blive no. 1.
Det var et meget flot og 100 % effektfuldt kickoff arrangement SUMMIT leverede.
Vi kan nu læne os tilbage og sige – Det gjorde vi sku’ rigtig godt!!!

Carsten Dyhr og Inge Juul
Salgssupport/konceptudvikling, Jyske Finans A/S

Strandgaard og Co

Summit må siges at have mange års erfaringer indenfor netop deres område,
og vi har haft stor glæde af at kunne trække på denne ekspertise i forbindelse med særlige udvalgte og vigtige kundeopgaver.

Partner Lotte Møller Sørensen og Adm. Direktør Vagn Strandgaard

Strandgaard og Co

Energi Midt A/S

14 dage til lederseminar og ind ruller en idé om en strategisk samarbejds-/planlægningsdag, som lige skal med i programmet.
SUMMIT var som altid med på ideen og kvikke til at stable et arrangement på benene, som passede præcist, til det vi havde ønsket os, og som på ingen måde bar præg af den korte varsel.
Alle de praktiske dele af arrangementet klarede SUMMIT – vi skulle bare levere kursisterne:-)
SUMMIT´s styrke i samarbejdet med os , er at de altid levere “varen”, denne gang var det en intensiv udfordring til vores ledergruppe, med brug af gode rekvisitter, god planlægning og en god læringsopsamling.

Lone Abdene
Senior HR-konsulent EnergiMidt

Jyske Bank Gibraltar

Lederteamet fra Jyske Bank Gibraltar, oplevede en rigtig god og professionel service fra SUMMIT. Omend det var i udenlandske og uvante omgivelser, blev de relevante projekter og opgaver stillet med en MEGET tilfredsstillende og passende sværheds-grad.
SUMMIT er absolut et firma vi med god samvittighed kan anbefale andre.

Managing Director, Jyske Bank Gibraltar Limited

Sparekassen

Jeg vil rose SUMMIT for det store stykke planlægningsarbejde I har været med til at udføre i f.m. vores weekendtur. Fra alle deltagere (medarbejdere-ægtefæller-bestyrelse- m.v.) er der kun rosende ord til arrangementet, og jeg vil næsten sige at vi alle er flyvende i dag hvor vi er tilbage på pinden.
Alle siger at det har været en oplevelse for livet, og det er jo dejligt.

Lars Guldager
Personalechef Sparekassen Hvetbo

Grundfos Management A/S

Hej Per/SUMMIT
Tak for samarbejdet vedr. årets Grundfos GMM
Med jeres hjælp blev det en fantastisk dag ved søen, alle morede sig og vil huske oplevelserne længe.
Smil og varme vand hilsener fra de 6 Grundfos GMM ansvarlige:

Mette, Margit, Dorte, Randi, Annette og Louise

Danfoss A/S

Danfoss RO-Solutions er igennem en 10 måneders periode vokset mandskabsmæssigt med 400%.
I ledergruppen følte vi at medarbejderne imellem ikke havde tid til at etablere personlige relationer.
Den problemstilling blev stillet til SUMMIT, som ved et 2 dages eksternt forløb på bedste vis fik ” rystet ” gruppen godt og grundigt sammen båd resultatmæssigt og trivselsmæssigt, så vi idag er godt på vej til at blive et High Performance Team.
Alt i alt en investering som vi allerede nu kan mærke vil tjener sig hjem gennem et bedre samarbejde og nye resultater.

Anders Valbjørn
Director Danfoss RO-Solution

Mindstep

Kære “SUMMIT drenge”, tak for et endnu et godt kursus.
Jeg har gennem længere tid haft lyst til at skrive et par ord til Jer om vores samarbejde.

Jeg har tidligere samarbejdet med andre firmaer der arrangere teambuildingskurser men de sidste par kurser, som jeg har arrangeret sammen med Jer, har stået for mig som noget af det bedste. Jeg er meget imponeret over Jeres viden og omgang med kursisterne, overblik og entusiasme og ikke mindst Jeres praktiske tilgang til arbejdet. Hos Jer går tingene op i en højere enhed og på et let forståeligt sprog som alle kan relatere til.

For Jer er det ikke blot et job det er sgu’ en livsstil og en holdning.
Jeg håber meget vi får flere kurser sammen.

Søren Dige

Direktør og Chefcoach Mindstep

Case: Teamudvikling i Fællesbo, december 2013 – april 2014

I den almene boligorganisation Fællesbo i Herning ønskede man at teamudvikle afdelingen for Bolig, Service og Teknik, som står for den daglige kontakt og service til beboerne i de mange almene boliger, en afdeling der beskæftiger ca. 45 ansatte, fordelt på 5 teams.
I samarbejde med projektgruppen som bestod af både medarbejdere, ledere og medarbejdererepræsentanter udarbejdede Summit et kursuskoncept der bestod af tre trin:

  1. En kursusdag I Arena Midt for afdelingslederne og den overordnet driftschef, som havde til formål at teamtræne denne gruppe (team of leadership), men også at give dem en række brugbare ledelsesværktøjer, de hver især kunne anvende i det daglige. Derudover havde afdelingslederne også ansvaret for, at være “medproducenter” af kursusdagen for deres egen ansatte.
  2. En kursusdag i Aren Midt for de ansatte, hvor de blev teamtrænet individuelt i afdelingerne i en række teamtræningsprojekter med efterfølgende korte refleksionsfaser og opsummeringer og afslutningsvis fælles middag. Altså en dag med både teamtræning, teoretisk input, refkelsioner og socialt samvær på tværs af afdelingerne.
  3. En opfølgningsfase i samtlige afdelinger, hvor kursusdagen blev gennemgået og der blev “bygget videre” på temaerne som: fælles ansvar og individuelle bidrag og samtale- og mødeværktøjet: Strukturerede dialog i praksis, blev gennemgået og anvendt i praksis. Et værktøj der sikre, at gruppen kun har fokus på et emne ad gangen, at alle skal bidrage med input, meninger og holdninger til emnet og, at alle emner på dagsordnen afrundes med en konklusion eller konkret aftale om hvad der kommer til at ske, og hvem der bliver tovholder på projektet.

Case: Ice Ultra 2014, 230 km ultraløb på Polarcirklen

Den engelske foreninge Beyound The Ultimate arrangere nogle af verdens hårdeste ultraløb, herunder et 250 km trailløb i Nairobi ørknen (Dessert Ultra), 240 km trailløb i junglen i Peru (Jungle Ultra) og et 230 km trailløb i bjergene i Colorado, USA (Mountain Ultra). Foreningen savnede et 4. løb med kolde elementer, et Ice Ultra.

Henrik Kornum, en erfaren dansk ultraløber havde deltaget i Jungleløbet i Peru og anbefalede SUMMIT til løbsledelsen, da han hørte om deres planer og da vi, i SUMMIT siden 2006 har lavet team og ledertræningskurser ved Polarcirklen i Nordsverige og herigennem har etableret et godt samarbejde med samerne og fået et godt kendskab til området, så vi det som et spændende projekt.
Et møde blev stablet på benene i københavn i vinteren 2013 og herefter blev der arrangeret en fællestur til polarcirklen i februar, som blev opfulgt af en mere detaljeret planlægningstur i april hvor de 230 Km ruter blev forceret på en snescooterekspedition bla. gennem dele af UNESCO beskyttet Nationalpark Lapaponien.

Den 15. februar 2014 landede der ultraløbere fra en lang række lande som Frankrig, Tyskland, Canada, Spanien, Danmark, Østrig, England, Skotland mv. Alle erfarende ultraløbere som havde udset sig Ice Ultra løbet som den ultimative løbeudfordring so far i deres karriere som ultraløbere. Over de næste fem døgn kæmpede løbere, såvel som staff mod moder natur sig igennem de 230 Km ødemark. Det blev en tur med snestorm, lave temperature, høje temperature,snestorme og lange passager i snesko, uendelige lange passager over tilfrosne søer, løb på små trails i de store skove, for til sidst, natten til d. 19. februar efter en 80 km etape at nå målstregen i Fjeldbyen Jokkmokk.

En ubeskrivelig oplevelse at se tilbage på, men en oplevelse og et projekt som vi i SUMMIT ser frem til i de kommende vintre.

Case: Teamtræning af ryttere og stab i Team TREFOR BLUE WATER, Januar 2014

Vi havde tidligere arbejdet for Team Blue Water Cycling og med teamtræning og b.la. udviklet et samtaleværktøj til samtaler mellem ryttere og trænere før og efter løb, men nu var situationen den, at Holdet havde fusioneret med Team Trefor og dermed var havde vi medarbejder grupper og to grupper af ryttere hverisær stod med hver deres historier, kultur, baggrunde og forventninger til det nye team. Vi havde et formål med dagen, at alle på holdet og omkring det nye cykelhold accepterede at arbejde hen mod en tænkning der sagde: TEAM FIRST, altså at teamet går forud for alt.

Dagen blev inddelt i tre faser, hvor den først fase var en teamtræningsfase, hvor ryttere og stab blev inddelt på tværs i 6 teams som hver især havde til formål, 1: at skabe effekt (teamets evner til at skabe resultater) ved at vinde flest mulige konkurrencer og 2: skabe trivsel undervejs (teamets evne til at samarbejde). En sideeffekt var også et bedre kendskab til “de nye/de andre” nu man kom på hold med dem. Opgaverne var alle teambaseret og kunne kun løses hvis teammedlemmerne indgik i et tæt samarbejde og en åben dialog.

Efter denne fase var der et fagligt oplæg omkring de udfordringer man som nyt team og individ kan opleve under en sammenlægning, men også hvad der er karakteristisk ved de sammenlægninger som ender med at blive en succes, indlægget afsluttese med en åben dialog og spørgerunde.

Teamadagen blev afsluttet med en fælles opgave til hele teamet: Forbered og koordiner en treretters middag med start kl. 19.00 og derudover var der en lang række delopgaver indlagt i projektet.
Vi samarbejder forsat med Team TREFOR Blue Water Cycling og havde også en repræsentant med på deres forårstræningstur til Spanien og vi ønsker dem en super 1. sæson i både dansk og international cykling.

Case: Ledertræning i Gorge Du Verdon for Siemens, Maj 2013

En Ledergruppe fra Siemens skulle i 2013 udvikles som team (team of leadership), såvel som individuelle ledere. Projektet blev skabt i samarbejde med konsulenthuset, EngelbjerggaardGruppen og chefkonsulent Gunnar Kristensen.

Vi har gennem årene flere gange besøgt det sydfranske og har kun gode erfaringer med både terræn og logistik, som gør det muligt at lave et meget realistisk og intensivt ekspeditions- og kursusforløb på 4 dage inkl. flytransport fra både Billund og Kastrup.

Ledernes første individuelle opgave var, at præsentere deres personlige bidrag til teamet, hvad vil de helt konkret bidrage med til teamet de næste 3 døgn, for at denne ekspedition bliver en succes.
I de de efterfølgende 3 døgn arbejdede deltagerne dag og nat i mindre teams som tilsammen dannede en organisation og dermed var konstant afhængige af hinanden.

Lederne havde på skift ansvaret for de enkelte teams og relationerne til de andre grupper.
Ved hvert ledelsesskift var der en tilbagemeldingsfase, som både gav den enkelte ledere feedback på tre tilbagemeldingsparametre som han eller hende inden kurset selv havde valgt som personlige fokuspunkter, samt en general tilbagemelding til deres team og relationerne til de andre teams.
Disse teamsamtaler resultere ofte i en række personlige teorier og læresætninger omkring det, at arbejde i teams og det unikke ved dette outcome er, at det er deres egne teorier og egne erfaringer der bliver beskrevet, altså noget som gruppen på egen krop, enten leder eller teammedlem har oplevet virker eller måske ikke virker i praksis og handling.

Vi er meget bevidste om, at det lærte skal transformeres til viden og færdigheder der kan anvendes i en hverdagskontekst og derfor tales der tit om, hvordan det kan give mening i deltagernes hverdag.

Projekterne stiger i kompleksitet i takt med at dagene går, da organisationen og de enkelte deltagere bliver bedre og bedre til at samarbejde og sidste dagen afsluttes derfor med et større projekt til hele organisation, samt en meget hård og svær opstigning, som udfordre både team og individ, men også gør, at vi slutter af på “toppen”.

A. Enggaard (Teambuilding)
Alfred Preise (Adventure Race)
American Express (High Robe Bane)A
Arthos (B2B event)
B Conzept (High Robe Bane, Events)
Beton Tegl (Teamtræning)
Bestseller Academy (Dynamisk Elevtræning, Teambuilding, Firmaevents)
Bestseller Lager (Teamtræning)
Bilbasen (Ledertræning Polarcirklen, Movie Making)
Brdr. Dahl (Teamtræning, High Robe)
Casino Portalen (Teamtræning, Firmaevents)
Carlson Wagon Lit
Comentor (Teamtræning,
Dacapo Steel (Polarcirklen. Firmaevents, Operation Sund Virksomhed) Dali A/S (Teamtræning, Firmaevent)
Danfoss ( Teamtræning)
Danpo (Teamtræning, Firmaevent)
DMR Rådgivning (Teambuilding)
Deloitte (Firmaevent, Teambuilding)
Den Blå Avis (Ledertræning Polarcirklen, Movie Making)
Devi (Teambuilding, Firmaevents)
DONG Energy (Teambuilding, Teamtræning)
Elgården (Teamtræning)
Energi Midt (Teambuilding, Teamtræning, JTI uddannelse)
Gorrisson & Federspel (Firmaevents)
Grundfos (Grundfor Challenge, Teambuilding, Movie Making) Himmerland Golf (Teambuilding)
Hjerteforeningen (Teambuilding og børne event)
House of Prince (Offroad Challenge)

JYSK (Elevtræning, Teambuilding)
Jyske Bank (Dragebådsregatta, Firmaevents, Offroad Challenge) Jyske Finans (B2B event, Offroad Challenge, Firmaevents)
Jack & Jones ( Teambuilding)
Konica Minolta (Teambuilding)
KPMG (Teambuilding)
Louis Nielsen (Teambuilding)
MI (Ledertræning Polarcirklen, Firmaevents)
Mennaz (Projektledelse i praksis, Teamledelse)
Mindstep (Teamtræning)
NETTO ( FIrmaevents)
Nordisk Kellogs (Firmaevents)
Nordisk Company (Teamtræning, Firmaevents, Salgsmøder)
Nykredit ( Teambuilding, Firmaevents)
Statsforvaltning (Firmaevents)
TDC Mobil (
Nørresundby Bank (Firmaevents)
Ove Wrist (Teamledelse)
Peugeot Finans (B2B events, Offroad Challenge)
Proces Data A/S (Teamtræning, High Robe Bane & Tentippi Event) Radisson SAS (B2B events)
Red Office (Mind step, Movie Making)
Salling (Dynamisk Elevtræning, Teamledelse)
Sanofi Aventis (Movie Making, Teambuilding, Tentippi)
SAS Airlines (B2B events)
Sinnerup (High Robe Bane)
Selected (B2B events)
SMC (VW) (High Robe Bane, Offroad Challenge)

Sonofon (Teamtræning & Adventure Race)
Sparekassen Bredebro (Offroad Challenge i Land Rovers) Sparekassen Farsø (Teamtræning og Events)
Sparekassen Hvetbo (Land Rover event)
Sparekassen Himmerland (Movie Making, Tentippi, Adventure Race)
Suncor Innovation (Offroad Challenge)
Sydbank (Teambuilding, Land Rover Ekspedition)
TDC Mobil (Firmaevent, Teamtræning, Ledertræning Sardinien) Tele 2 (Firmaevent & Ledertræning Sardinien)
Telia (Ledertræning Sardinien)
Texas Instrument (Teamtræning)
Toursport (Teamtræning & Offroad Challenge)
Total Banken (Teamtræning & Teambuilding)
Turboevent (Adventure Race)
Uni Pension (Firmaevent, Stomp, Dragebådsregatta)
Vero Moda (Teambuilding)
Vestas Vind Systems (Firmaevent)
VIA University (Teamtræning & Teambuilding, Adventure Race) Wavin (Adventure Race, Dragebådesregatta)
Århus Universitet (Teamtræning og High Rope Bane)