Skandinavisk Motor Co A/S
I Skandinavisk Motor Co.s afdeling for Volkswagen Erhvervsbiler, bruger vi megen energi på at få personalet hos vore forhandlere til at arbejde sammen på kryds og tværs – udelukkende til glæde for vores fælles kunder.
Som præmie for de bedste resultater, har vi de sidste par år benyttet en Off Road Challenge dag arrangeret af SUMMIT.
Den ånd og den gennemførelse SUMMIT har præsenteret os for, har været 100% i linie med vor tankegang, og derfor har vi benyttet os af SUMMIT ved flere lejligheder.
Det skal da også lige for fuldstændighedens skyld nævnes, at det ikke kun er os som arrangør der har været begejstrede for det set up vi har oplevet, men ikke mindst vort forhandlerpersonale har vist stor begejstring, og har fået underbygget hele team tankegangen yderligere.
Bent Rosendal
Direktør Erhvervsbiler Skandinavisk Motor Co A/S
Århus Universitet, Institut for Statskundskab
Hej Summit. Det kan ikke siges tilpas mange gange: I og jeres crew var virkelig fremragende i lørdags!
Tutorernes tilbagemeldinger har uden undtagelser været meget positive, og de var meget imponerede af den kombination af seriøsitet/sikkerhed og sjov/imødekommenhed, som I alle udstrålede. Tutorerne har alle haft det sjovt og nydt en supergod dag i skoven.
Tager man de faglige briller på, så var det fra mit og Asgers synspunkt meget tilfredsstillende, at Tutorerne – udover at have det sjovt – også lærte at fungere i teams. Der var eksempelvis en fremragende “lyd”, i form af gode råd, opmuntringer, og ordrer fra kaptajner, og det er netop hele essensen af, hvad vi ønskede.
De forskellige poster var alsidige og fulde af action, maden var god, evalueringssessionerne fungerede godt og endnu engang skal det nævnes, at de postansvarlige gjorde et rigtigt godt stykke arbejde i forhold til at skabe et trygt og hyggeligt miljø.
Det har virkelig været en fornøjelse, at samarbejde med jer hele vejen igennem: Først gennem diverse tilbud over mail, dernæst med en længere samtale over telefon med os alle 4 og senere da vi alle mødtes ude i plantagen 5. Juli. I har levet op til alt hvad vi aftalte. Én ting er dog hvad man konkret kan aftale og skrive ned på papir og i kontrakter; noget helt andet og mere diffust er begrebet mavefornemmelse. Men netop mavefornemmelsen har hos både Asger og jeg været helt perfekt i hele forløbet med jer.
Vi håber, at vi får mulighed for at samarbejde med jer en anden gang. I forhold til SUMMIT.NU og Statskundskab, kan jeg nævne at vores sandsynlige afløsere alle har været på weekendens hyttetur. Der er meget positiv stemning omkring jer, og vi anser muligheden for at samarbejde med næste års RUSsekretærer som meget god.
Mange hilsner
Henrik og Asger
Jyske Finans A/S
Jyske Finans række af Stjernetræf er gennemført og efterdønningerne har lagt sig.
Det har været et kanon engagement med stor succes, vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger og hørt megen begejstringen fra deltagerne – synd og skam for de der ikke fik meldt sig til.
Succes skyldes ikke mindst vores underleverandør SUMMIT – et team af engagerede mennesker der, formåede at få deltagerne motiveret og engageret til at gennemføre en unik adventure event.
Deltagerne gik op i konkurrencerne og der gik, som det var hensigten, sport i at blive no. 1.
Det var et meget flot og 100 % effektfuldt kickoff arrangement SUMMIT leverede.
Vi kan nu læne os tilbage og sige – Det gjorde vi sku’ rigtig godt!!!
Carsten Dyhr og Inge Juul
Salgssupport/konceptudvikling, Jyske Finans A/S
Strandgaard og Co
Summit må siges at have mange års erfaringer indenfor netop deres område,
og vi har haft stor glæde af at kunne trække på denne ekspertise i forbindelse med særlige udvalgte og vigtige kundeopgaver.
Partner Lotte Møller Sørensen og Adm. Direktør Vagn Strandgaard
Strandgaard og Co
Energi Midt A/S
14 dage til lederseminar og ind ruller en idé om en strategisk samarbejds-/planlægningsdag, som lige skal med i programmet.
SUMMIT var som altid med på ideen og kvikke til at stable et arrangement på benene, som passede præcist, til det vi havde ønsket os, og som på ingen måde bar præg af den korte varsel.
Alle de praktiske dele af arrangementet klarede SUMMIT – vi skulle bare levere kursisterne:-)
SUMMIT´s styrke i samarbejdet med os , er at de altid levere “varen”, denne gang var det en intensiv udfordring til vores ledergruppe, med brug af gode rekvisitter, god planlægning og en god læringsopsamling.
Lone Abdene
Senior HR-konsulent EnergiMidt
Jyske Bank Gibraltar
Lederteamet fra Jyske Bank Gibraltar, oplevede en rigtig god og professionel service fra SUMMIT. Omend det var i udenlandske og uvante omgivelser, blev de relevante projekter og opgaver stillet med en MEGET tilfredsstillende og passende sværheds-grad.
SUMMIT er absolut et firma vi med god samvittighed kan anbefale andre.
Managing Director, Jyske Bank Gibraltar Limited
Sparekassen
Jeg vil rose SUMMIT for det store stykke planlægningsarbejde I har været med til at udføre i f.m. vores weekendtur. Fra alle deltagere (medarbejdere-ægtefæller-bestyrelse- m.v.) er der kun rosende ord til arrangementet, og jeg vil næsten sige at vi alle er flyvende i dag hvor vi er tilbage på pinden.
Alle siger at det har været en oplevelse for livet, og det er jo dejligt.
Lars Guldager
Personalechef Sparekassen Hvetbo.
Grundfos Management A/S
Hej Per/SUMMIT
Tak for samarbejdet vedr. årets Grundfos GMM
Med jeres hjælp blev det en fantastisk dag ved søen, alle morede sig og vil huske oplevelserne længe.
Smil og varme vand hilsener fra de 6 Grundfos GMM ansvarlige:
Mette, Margit, Dorte, Randi, Annette og Louise
Danfoss A/S
Danfoss RO-Solutions er igennem en 10 måneders periode vokset mandskabsmæssigt med 400%.
I ledergruppen følte vi at medarbejderne imellem ikke havde tid til at etablere personlige relationer.
Den problemstilling blev stillet til SUMMIT, som ved et 2 dages eksternt forløb på bedste vis fik ” rystet ” gruppen godt og grundigt sammen båd resultatmæssigt og trivselsmæssigt, så vi idag er godt på vej til at blive et High Performance Team.
Alt i alt en investering som vi allerede nu kan mærke vil tjener sig hjem gennem et bedre samarbejde og nye resultater.
Anders Valbjørn
Director Danfoss RO-Solution
Mindstep
Kære “SUMMIT drenge”, tak for et endnu et godt kursus.
Jeg har gennem længere tid haft lyst til at skrive et par ord til Jer om vores samarbejde.
Jeg har tidligere samarbejdet med andre firmaer der arrangere teambuildingskurser men de sidste par kurser, som jeg har arrangeret sammen med Jer, har stået for mig som noget af det bedste. Jeg er meget imponeret over Jeres viden og omgang med kursisterne, overblik og entusiasme og ikke mindst Jeres praktiske tilgang til arbejdet. Hos Jer går tingene op i en højere enhed og på et let forståeligt sprog som alle kan relatere til.
For Jer er det ikke blot et job det er sgu’ en livsstil og en holdning.
Jeg håber meget vi får flere kurser sammen.
Søren Dige
Direktør og Chefcoach Mindstep