OM VORES KURSER

Læring gennem handling

Vores træning bygger på princippet om egen læring gennem egen handling, af den simple årsag at personlig udvikling ikke kan erhverves ved, at gå i andres fodspor.

Vi møder deltagerne på Deres udviklingsniveau og skelner imellem behovet for enten team building, teamtræning eller træning i teamledelse. Vi sigter målrettet efter at skabe fælles forståelse, færdigheder og viden mellem deltagerne, ved at kombinere praksis og proces med inspirerende teori og storytelling.

Vores egne erfaringer og anerkendt forskning bekræfter også at indlæringsmetoder hvor vi kombinere det at: se, høre og opleve giver den højeste grad af indlæring.

Indlering husket
efter 3 uger

HØRT 70%
HØRT OG VIST 72%
HØRT OG VIST OG OPLEVET 85%

Indlering husket
efter 3 måneder

HØRT 10%
HØRT OG VIST 32%
HØRT OG VIST OG OPLEVET 65%

Ved at se, lytte og opleve får det teoretiske stof tilknyttet en praktisk relation, så den enkelte deltager har nu noget håndfast og konkret at hænge sin egen personlige forståelse af undervisningen op på.

En filosofi der bevirker, at teori og læring bliver håndgribelig og nærværende – med større chance for at blive til adfærd uanset om vi snakker team building, team træning eller team ledelse.

Oplevelserne spiller altid en stor rolle i vores kurser, fordi det giver deltagerne nogle fælles succeshistorier og ansvarsfølelse for hinanden, og når vi siger oplevelser, så mener vi ikke kun fysisk aktive oplevelser, men også de mentale oplevelser deltagerne får når de f.eks. giver og modtager feedback – det er ofte her de største oplevelser og positive overraskelser ligger gemt!

 Cirkulær læring

Cirkulær læring kan bedst beskrives som en oplevelsesorienteret træningscirkel, hvor de teoretiske og praktiske elementer i et samspil med både deltagere og undervisere udgør en række variabler, der hver især bidrager til et kursus’ tilblivelse.

I den første halvdel er cirklen får vi en masse input fra vores omgivelser (udefra og ind) som vil skal forholde os til og som det forventes at vi agerer på og helst med det samme, for vi skal jo skabe effektivitet og resultater.

model_cirkeltr

Efter denne fase gives der af konsulenten et kort og “objektivt” tilbageblik på hændelsesforløbet og herefter tages der hul på selve læringsfasen (indefra og ud).
Processen kan have en varighed på alt fra 3 timer til et døgn, og jo flere “træningscirkler”, man kommer igennem, jo bedre bliver deltagerne til at samarbejde, kommunikere og opsamle læring gennem refleksioner, samt til at give, modtage og bruge feedback.

Vores kurser består oftest af tre moduler

Modul 1: Information og forventningsafklaring 1/2 – 1 hel dag
Modul 2: Cirkulær praktisk træning 1-5 dage
Modul 3: Opfølgning fra Kursus til hverdag 1/2 – 1 hel dag

Modul 1 – Information og forventningsafklaring (1/2 – 1 dag)

Er en informationsdag i virksomheden, der har til formål at få afklaret alle spørgsmål og forberede deltagerne bedst muligt til modul 2 – kurset. Vi vil gerne have deltagerne til at møde motiverede og med de rigtige forventninger og forvisse dem om, at det er en oplevelse for livet, der venter dem.
I hovedtræk indeholder dette modul:

  • Spørgerunde
  • Forventningsrunde
  • Praktiske oplysninger
  • Gennemgang af træningsform og koncept
  • Træningsmål (fælles mål for outdoor delen på modul 2)
  • Introduktion til feedback metode og tilgang
  •  Valg af feedbackparametre og valg af teamets fokusområder/spilleregler

Modul 2 – Cirkulær praktisk træning (1 – 5 dage)

På modul 2 sigtes der målrettet efter at skabe fælles forståelse, færdigheder og viden ved at kombinere oplevelser og proces med inspirerende teori og storytelling.

Gennem oplevelser giver vi deltagerne personlige erfaringer omkring samarbejde, ledelse og kommunikation under alle forhold.

Gennem proces giver vi deltagerne mulighed for refleksion, teamcoaching og personlig feedback på deres lederrolle med det formål at skabe forståelse, indsigt og frembringe ny viden.

Gennem teori og storytelling giver vi deltagerne inspiration og indsigt i anerkendte team- og ledelsesmetoder, der tilkobler sig de nyerhvervede erfaringer og hverdagen.
Træningscirklen (se ovennævnte model) kan som sagt have en varighed fra 2 – 24 timer, hvorefter en ny træningscirkel kan tage sin begyndelse, med en ny leder og nye teams.

Modul 3 Opfølgning fra kursus til hverdag (1/2 – 1 hel dag)

Deltagernes læring og erfaringer fra tidligere modul 2 skal fastholdes/genskabes og der skal etableres en transformation af læring fra kursus til værdi og anvendelse i hverdagen. Program og indhold er meget baseret på behov og ønsker fra deltagerne.
En opfølgning kan indeholde følgende:

  • Gennemgang af opsamlede læringspunkter
  • Justering og tilpasning af læringspunkterne
  • Genfortælling af de bedste erfaringer
  • Etablering af fælles ansvarsplan for teamet
  • Teambidrag (individuelle teamkontrakter)
    TUS (Teamudviklingssamtale)Derudover vil der være mulighed for at arrangere fælles spisning og hygge med flash-back på gode oplevelser med billeder og eventuel film.

Outcome

Vi har gode erfaringer med vores kursusmetode og med at inddele et kursus i de tre moduler og båder test, feedback fra kursister og vores egen opfattelse peger på følgende outcome for deltagerne:
De er blevet bedre til at kommunikere direkte og “ikke gå om den varme grød”
De er blevet bedre til at fordele energi og ressourcer i et team
De er blevet mere målrettet i deres opgaveløsninger
De har fået et nyt syn på tilbagemeldinger og feedback
De har fået udarbejdet et sæt spilleregler for adfærd i (leder)teamet
De er blevet introduceret for spændende udviklings-, kommunikations- og teamteori
De fik oplevet effekten ved at have et fælles mål, fælles ansvar og fælles værdier
De fik personlig og brugbar feedback på deres egen lederstil/person
De fik mange praktiske erfaringer omkring teamwork og ledelse
De fik en “once in a lifetime” oplevelse de aldrig vil glemme.

2016-12-04T15:57:06+01:00